Tak, fordi du skrev dig op. Nu ligger datoerne fast – og vi kan endelig invitere dig med på kurset i den metode, vi har brugt de sidste to år på at udvikle: et sprog og en systematik for arbejdet med mennesker i fastlåste livsmønstre.
Rolf fortæller på 3 minutter, hvad du kan forvente af kurset
»Da jeg for 26 år siden selv stod foran et mønsterbrud, ville jeg gerne have vidst, hvad jeg ved i dag. Det er dét, vi vil lære jer.«
– Rolf Eggert
Dengang var der ingen, der kunne fortælle mig, hvad jeg stod foran. Hvad jeg skulle igennem. Eller hvordan jeg skulle håndtere kriserne undervejs. Den viden findes nu – Heidi og jeg har brugt de sidste to år på at samle den i én metode: forskningsbaseret viden, faglige metoder og 25 års professionelt virke. Og nu vil vi gerne give den videre til dig.
Vi har lavet kurset til jer, der arbejder med udsatte unge og voksne – og som hver dag forsøger at skabe kontakt, håb og retning for mennesker i komplekse, fastlåste og opslidende livsmønstre.
Mennesker bryder sjældent fastlåste mønstre fra den ene dag til den anden. Forandring er ofte en kompleks proces og en voldsom indre rejse – med kriser, tilbagefald og skift af identitet.
På kurset får du indsigt i de faser, der kendetegner et mønsterbrud, og du lærer at bruge en konkret metode til at understøtte borgerens udvikling. Samtidig får du et skarpere blik for din egen rolle i forandringsarbejdet. Med MønsterBryder Metoden kan du:
hvor i forandringsprocessen et menneske befinder sig.
hvilke mønstre, fortællinger og identitetsprocesser der er aktive.
hvad der er realistisk og muligt i borgerens aktuelle situation.
med præcis det, personen har brug for – hverken for tidligt eller for sent.
På kurset stifter du bekendtskab med The Hero's Journey – en universel model med 12 udviklingstrin, der gælder for alle mennesker, som påbegynder en forandring, frivilligt eller ufrivilligt. Undervejs skal vi blandt andet tale om:
De indre og ydre udfordringer, der står i vejen for udvikling.
De fristelser og afledningsmanøvrer, der lokker tilbage til det velkendte.
De steder på turen, hvor man føler sig fastlåst, fortabt eller ude af stand til at komme videre.
For de borgere, vi arbejder med, er udfordringerne ud over det sædvanlige – og det er den støtte, der er brug for, også. Derfor kræver det ofte ekstra forståelse og et fælles sprog for det, der sker undervejs. MønsterBryder Metoden gør processen konkret og håndgribelig – både for den, der skal skabe forandringen, og for dig, der følger vedkommende på vejen.
Vi lærer dig at forberede borgerne på det, der venter. Når et menneske ved, hvad der typisk sker før, under og efter et mønsterbrud, bliver den indre rejse mindre skræmmende – det skaber tryghed, forudsigelighed og en stærkere oplevelse af sammenhæng i forløbet.
Klar til brug om mandagen. Metoden er praksisnær og kan anvendes allerede første arbejdsdag efter kurset – som supplement til din nuværende praksis eller som en helt ny måde at forstå og arbejde med komplekse mønsterbrud.
To intensive dage, hvor vi går helt tæt på, hvad det kræver at støtte et menneske fra fastlåsthed til bevægelse – med afsæt i forskning, faglige metoder og vores egne erfaringer, både de faglige og de levede.
Vi har udviklet metoden i fællesskab – og vi tager både stærk faglighed og levede erfaringer med mønsterbrud med ind i lokalet.
Jeg har over 25 års erfaring i at arbejde med mennesker i svære livssituationer – og min tilgang bygger både på faglighed og egne erfaringer. Jeg ved, hvordan det føles at sidde fast, og hvad det kræver at komme videre. Min opvækst var præget af utryghed, misbrug og svigt, og som ung blev jeg en del af et kriminelt miljø. Et fængselsophold blev mit vendepunkt.
Siden da har jeg dedikeret mit liv til at hjælpe andre, der har slået sig på livet. Du kender mig måske fra TV 2's En eks-rocker rydder op og Eks-rockeren og de løsladte fanger, fra DR-podcasten Fængsel eller fra min bog Fra broderskab til mønsterbrud. I dag arbejder jeg med terapi, rådgivning og supervision.
Jeg har mere end 20 års erfaring fra området med psykisk sårbare og udsatte voksne. Jeg har arbejdet inden for socialpsykiatri, handicap, beskæftigelse og botilbudsområdet – både på myndigheds- og udførersiden.
Jeg har særlig stor viden om metoder, tilgange og kvalitetssikring i det socialpædagogiske arbejde og brænder for at omsætte teori til anvendelig praksis.
Udfyld formularen herunder, så modtager du en bekræftelse med alle praktiske oplysninger. Vi glæder os til at byde dig velkommen den 16. og 17. november 2026.
Har I særlige ønsker til kurset, eller er I en større gruppe, der ønsker kurset afholdt på jeres arbejdsplads, så skriv til os i feltet »Særlige ønsker«.
Vi har modtaget dine oplysninger og vender tilbage med en bekræftelse og alle praktiske detaljer.